Ledsygdomme er en bred betegnelse, som dækker over et antal individuelle tilstande. De er alle karakteriseret ved ødelæggelse, inflammation og nedbrydning af leddet, ledkapslen eller synovialvæsken. Disse kan opstå som følge af et traume, en ulykke eller et fald, mens nogle tilfælde er relateret til udvikling.
Osteochondritis Dissecans er en udviklingsrelateret tilstand og det rammer 1 ud af 4 heste, selv om det varierer, hvor alvorligt det er. Det kan forekomme hos alle racer, dog plejer man at associere det med hurtig vækst eller hårdt arbejde i en tidlig alder, så væddeløbsheste og store hesteracer er oftest set med tilstanden. OCD er et problem med brusken, som ikke er lagt ned, som det er i et sundt led. Dette medfører en ujævn overflade i leddet og knoglen kan faktisk være svagere på grund af det, hvilket sommetider resulterer i, at små stykker knogle knækker af og bevæger sig rundt i ledkapslen, også kendt som ”led-mus”. Igen bidrager dette til inflammation, hvilket kan udvikle sig til arthritis (gigt) over længere tid.
Det første tegn er ofte hævelse omkring leddet hos unge heste, som kan forårsage halthed, når arbejdet med rytter starter. Behandling involverer typisk fjernelse af OCD-læsionerne ved en operation, som er invasiv, selv om det med hvile kan hele op hos unge heste.
Degenerative Joint Disease er også kendt som Equine Osteoarthritis, og som navnet siger, udvikler det sig typisk over tid og resulterer i nedbrydning af ledbrusken, hvilket får knoglerne til at gnide mod hinanden. Dette påvirker hestens mobilitet og er smertefuldt for den, ligesom osteoarthritis (slidgigt) er hos mennesker. Desværre vil inflammatoriske celler forårsage nedbrydning af ledbrusken, ved at frigive katabolske enzymer ind i ledkapslen, hvilket yderligere forværrer tilstanden. Da 60% af alle haltheder hos heste tilskrives DJD, er det en signifikant faktor i reduceret præstation og sundhed.
NAF © 2020 | NAF is a trading name of Greencoat Limited, registered in England & Wales. Number: 1560108 VAT Registration Number: 378 9295 80